Velkommen til min blog... hyggeligt du har lyst til at kigge inde.
Smid gerne en kommentar inden du smutter igen (dette kan du under hvert indlæg) Knus

onsdag den 25. februar 2015

Når rester bruges....


Jeg er på ingen måde tilhænger af madspild.
 Jeg elsker når jeg kan få brugt ALT det mad vi køber ind. 
Derfor gemmer jeg alle rester, nogle bliver frosset ned til senere brug, andre bliver der eksperimenteret med... og i dag var det sidste nævnte der blev gjort.

Aftensmaden i går aftes, bestod af skinke gullash med broccolimos....
 smagte fantastisk og er meget mættende.

Mosen bestod i sin enkelthed i kogt broccoli (staven skal skæres i SMÅ stykker), hældes i en sigte så al vandet kan løbe fra. Kommes tilbage i gryden og GODT med smør i.... smages til med salt og eventuelt lidt fløde.



Til morgen besluttede jeg mig for, at lave nogle broccoli klatter.... og toppede dem med hamburgryg, ost og spejlæg. 



Til 6 klatter brugte jeg:


300 gr. broccolimos
2 æg
1 spk. gul husk

himalaya salt (alm salt kan s`følig også bruges)

Det hele røres sammen, hviler i 10 min.
Smørret smeltes... klatterne kommes på med en spiseske der er dyppet i smørret (ellers hænger det ved), mases flade og steges til de er sprøde. 
Vendes og steges sprøde på den anden side også.



Da de var næsten færdige, kom jeg en skive gouda på hver klat... 
det smeltede lidt, mens jeg lavede spejlæg.
Mellem osten og spejlægget kom jeg en skive kogt hamburgryg.

De smagte fantastisk og mættede virkelig meget... 
manden min kunne kun spise 1, og vupti så var der både fedt, grønt og protein i måltidet .... det kan vi godt li :-)

        --------------------------------------------------------------------------------------------------------

Dejen kan også rulles ud mellem 2 stykker smurt bagepapir,
 og bages (mellem bagepapirene) ved 25 grader varmluft i 10 min.

Og så er der de lækreste frokost wraps.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar