Velkommen til min blog... hyggeligt du har lyst til at kigge inde.
Smid gerne en kommentar inden du smutter igen (dette kan du under hvert indlæg) Knus

søndag den 3. august 2014

Dag 6...

Så er vi allerede nået til dag 6, der er hermed kun 8 dage tilbage i fase 1 ;-D
..... det eneste sted vi ik overholder, er sukker i kaffen.... den VIL vi ik undværer. Til gengæld har vi sat antallet ned til MAX 3 kopper på en dag.


Vores dag startede, som de fleste dage, med 3 blødkogte æg, tomater og kaffe.



Til frokosten lavede vi muslinger i hvidvin og fløde, med porre, rødpeber og løg.




Aftensmaden var fyldt kylling bryst, kogte (hjemme dyrket) bønner, rå løg kompot og spinat/porre i fløde.




 Kyllingen blev fyldt med hjemmelavet pesto.


5 gode håndfulde frisk basillikum, 12 spk. olie (vi bruger raps), 50 gr. ristede solsikkekerner & 1 spk. revet parmasan ost. Alle delene får en tur med stavblenderen.





Der skæres en lomme i kyllingbrystet og kommes ca. 1 tsk. pesto i hver.





Marineret hvidløg, fint snittede porrer og en skive frisk mozzarella fyldes i ....




Pakkes ind i staniol og tilberedes i ovnen ved 200 grader i ca 30 min.


Mens kyllingerne er i ovnen, laves marinaden til løgene.....



Til 4 små løg, skal der bruges 5 spk. æbleeddike, 1 tsk. flydende sødemiddel og 2 tsk sennep (vi har brugt Bornholmsk sennep med honning).



Alle ingredienserne piskes sammen, løgene skæres FINT ud, og vendes i marinaden.... trækker i køleskabet til kyllingerne er færdige (røres i ind imellem, så der kommer lage på alle løgene).



 Vi dampede bønnerne og lavede en sovs ud af suppen fra muslingerne (den tilførte fin snittede porre og frisk spinat.... og jævnede den med maizena og vand).


                                                      



Aften hyggen var 15 pistacienødder og et par sukkerfri bolsjer.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar